biografi
bands
Solo-udgivelser
Links
Kontakt
Pressemateriale
Home
Nils Vinding Kvartet

D. 10. august 2002 udkom nummer to cd
Wondering In Circles
med Nils Vinding Quartet
(m. Thomas Clausen, Jens Jefsen og Kurt Larsen) på Music Mecca. Det blev fejret med en koncert i Copenhagen Jazzhouse samme dag.

Nils Vinding Kvartet - "Wondering In Circles"

Nils Vinding fortæller selv:
"Musikken falder ind under kategorien jazz, men adskiller sig alligevel fra denne improvisationsbaserede genre ved at være mere gennemkomponeret end jazz normalt er. Det skyldes min store fascination af klassisk musik, som jeg i det sidste års tid også har prøvet kræfter med ved siden af arbejdet med kvartetten. I Sjællands Symfoniorkesters regi har jeg fået uropført et stykke for to celli, og til efteråret uopføres i samme regi et stykke for cello og klaver. Derudover har jeg, på bestilling, skrevet klassisk musik til fire P1-programmer. Alt sammen opgaver der er kommet i kølvandet på kvartettens første cd."


Citat fra "Information":
"PÆREDANSK
Trommeslager Nils Vindings nye Wondering In Circles er en overordentlig fin jazzplade, der godt må listes ind på det forgangne års top 10 over de bedste af slagsen. Musikken forløses ganske som på Vindings forrige cd Nils Vinding Kvartet (2000) af Thomas Clausen (piano), Jens Jefsen (bas), Kurt Larsen (akkordeon) og Vinding selv på trommer.
Hvad man først og fremmest hæfter sig ved, er den på én gang forfriskende og syngende kvalitet, der findes i Vindings materiale. Og så fremdriften der hele tiden gelejder den lyttende videre ad interessante spor. Vindings musik klinger meget nordisk. Dog ikke specielt svensk eller norsk, så måske pæredansk? Og så ligger den europæiske musiktradition ifølge Vinding selv - både den folkelige og den klassiske - nede i materialet: dansk, keltisk, Satie, Debussy.
Vindings kompositioner er nøje og vel arrangerede for de fire instrumenter. Musikken snor sig for det meste organisk og elegant, og de 10 numre danner et varieret program, hvor komposition og improvisation nydeligt fletter fingre. Med så lydhøre medspillere som Jefsen, Larsen og ikke mindst Clausen, der især løfter pladen solistisk, får Vinding ikke så lidt ud af sine ellers ret håndfast udstukne rammer."

Hør her en smagsprøve fra Wondering in Circles:
Running Out (mp3 768kb)

Læs mere her på Nils Vindings egen hjemmeside

Booking :
Nils Vinding tlf. 33233324
mail: nvinding@worldonline.dk